Når eleverne eller de studerende forlader ”DBG Vestfyn” så er det til praktikpladser, til studier eller sabbatår. Kendetegnene for alle de der forlader ”DBG,V” er, at de nok løber ind i en samtale for enten at få en praktikplads, et studiejob eller et job, hvor de kan spare op til rejser og andet.

Samtaledagen med COOP gav flere muligheder.

  1. Indblik i salgselev og ledertrainee.
  2. Mulighed for at høre HR fra COOP hvordan en ansøgning og et CV kunne se ud.
  3. Indblik i selve samtalen.
    • Hvad er vigtigt?
    • Typiske spørgsmål.
    • Dresscode.
    • Præsentation.
  4. Mulighed for en samtale med professionel, HR partner ved COOP.

Det var inspiration udefra. Der var to oplægsholdere. Lokalerne var kendte og trygge. Der skulle flyttes grænser og tankes selvtillid.

Indhold

COOP fik lov til at brande virksomheden. De to praktikforløb de tilbyder, blev fremlagt for alle fremmødte.

Herefter kom den praktiske del med Ansøgning, CV og samtalen.

Eleverne skulle herefter selv lave deres motivationsskriv og CV (eller genopfriske disse). COOP og underviser var rundt til alle klasser og sikrede, at de var i gang og der ikke var ubesvarede spørgsmål.

Ved tilmelding var der mulighed for samtale. Dette var en stor succes. ALLE samtaleslots var fyldt, plus lidt ekstra.

Der var samtaler, hvor der var normal undervisning, men eleverne/de studerende gik til og fra.

Underviseren sørgede for, at der ikke var ventetid og lyttede til samtlige elever positive tilbagemeldinger.

Socialt sigte

Alle havde en positiv oplevelse. Der snakkes stadig om eventen. Under samtaletræningen blev der flyttet grænser med håndtryk, power pose og gode grin. Alle gik fra samtalen med selvtillid og mange havde fået afmystificeret ”Det at gå til samtale”.

Faglige mål

Hele erhvervsfaget på GF1 EUD sigter på klargøring til samtale og evt. praktikplads. Teori til opbygning af ansøgning såvel som CV blev opfyldt. Kompetencer, teori og meninger til hvordan man sælger sig selv til en samtale blev trænet.