d. 19.11.21 Fredag eftermiddag havde skolen besøg af den kendte nyhedsvært og tidligere udenrigskorrespondent, Poul Erik Skammelsen. Til foredraget var også inviteret interesserede forældre til skolens elever, og alle blev i Schweizerhalle mødt af en veloplagt Poul Erik Skammelsen, der tog alle med på en lang rejse til verdens brændpunkter. Poul Erik Skammelsen er en af TV2’s mest populære og profilerede værter, og han har været fast ankermand på stationen, siden den gik i luften i 1988. Poul Erik Skammelsen er vært på 21:30 Nyhederne, og han har tidligere været korrespondent for TV2 i Washington, Prag og Moskva, ligesom han i mange år har været TV 2’s udsendte medarbejder i verdens brændpunkter. Arrangementet havde til hensigt at skabe en social aktivitet, der ligeledes havde et fagligt sigte. Yderligere var det også et forsøg på at skabe et arrangement på tværs af årgange samt invitere interesserede familiemedlemmer.
Leave a Reply Annuller svarDin e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *Comment Name* Email* Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer. Δ