De nystartede elever på Det Blå Gymnasium på Vestfyn var på Introforløb, som havde til formål at skabe og styrke relationerne mellem studerende og undervisere. Gennem fællesaktiviteter omkring opgaveløsning uden fagligt indhold, blev der fokuseret på kammeratskaber mellem de studerende.

Der blev gennemført et orienteringsløb i lokalområdet, hvor de studerende skulle nå ud til 6 poster. Posterne blev besat af undervisere og studerende fra 2.g og indeholdte forskellige opgaver, som for eksempel ”Gæt et ansigt” eller ”Gæt kendte udsagn”.

Derefter skulle studerende gå i et lokalt supermarked og købe ind til deres aftensmad. Hvert hold havde et vist beløb, der skulle købes ind for, så medlemmerne på holdet skulle nå til enighed om menuen. Maden skulle købes ind og laves på grillen. Her var underviserens rolle at hjælpe med det praktiske, som at skaffe grillen, tænde op og holde orden ved grillerne. Det blev spist til sidst og ryddet op i fællesskabet

Fællesskab, utvungent samvær mellem studerende og mellem studerende og undervisere var dagens sociale sigte. Gennem orienteringsløbet kunne de studerende få snakket med hinanden og det blev prioriteret, at de studerende ikke kendte hinanden i forvejen. Det var skabt plads til small-talk med de studerende som underviser skulle have undervisning med. dagen er med til at skabe tiltro og giver studerende mulighed for at lære deres undervisere som sociale mennesker.