Inden elevernes studietur til Dublin, havde engelskunderviserne lavet et fagligt forløb om Irland med fokus på kultur, historie og samfundsforhold. Som supplement til dette, blev eleverne samlet til et oplæg fra en tidligere elev, Signe, der har været på praktik i udlandet (PIU) i netop Dublin. Oplægget varede en time med efterfølgende spørgsmålsrunde. Signe præsenterede først rammerne og mulighederne for et PIU-forløb, med fokus på fordelene for elever, der alligevel påtænker en elevplads efter gymnasiet. Herefter fik eleverne en personlig beretning om at være i praktik i udlandet under Covid-19, og hvilke kulturforskelle hun havde bemærket i den forbindelse, for eksempel med karantæne og nedlukning. Til sidst gav hun gode råd og erfaringer om Dublin som destination, med særligt fokus på elevernes besøg (spisesteder, transport, lokale skikke, sightseeing og udflugter på egen hånd). Til sidst var der åben spørgerunde, hvor eleverne kunne spørge ind til emner af mere social karakter. Socialt sigte Formålet med at have et arrangement om studietursdestinationen fra en tidligere elev er, at skabe kategorial dannelse, hvor eleverne oplever, at den viden, de har opnået gennem det faglige forløb om Irland, kan kombineres med deres egne evner og interesser gennem f.eks. PIU eller lignende udvekslingsophold. Desuden fik eleverne en indsigt i de steder, de skulle opleve på studieturen, fra et socialt perspektiv, idet Signe lagde vægt på den subjektive, sociale oplevelse, frem for den faglige. Forhåbningen var, at elever, der måske har haft svært ved det faglige forløb, alligevel ville føle, at studieturen var relevant for dem, og at de blev forhåndsguidet ift. f.eks. transportmuligheder, spisesteder, aktiviteter og insiderviden om byen fra et peer-perspektiv. Faglige mål Analyse af aktuelle forhold i engelsksprogede regioner på baggrund af engelskfaglig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold.Forstå almene og faglige emner fra forskellige regioner
Leave a Reply Annuller svarDin e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *Comment Name* Email* Gem mit navn, mail og websted i denne browser til næste gang jeg kommenterer. Δ